Selvansvar og økonomisk hverdagsbalance

Til sidst blev jeg uvenner med chefen i det yogastudio, hvor jeg underviste, og blev smidt ud. Jeg mistede mit daglige netværk af elever og undervisere. Jeg havde ingen fast indtægt. Jeg havde arbejdet små 10 timer for lidt det forgangne år, til at jeg kunne få dagpenge. Jeg anede ikke, hvad jeg havde lyst til. Så blev jeg i tvivl om, hvem jeg egentlig var.

Det simple er nemmere at prioritere

Under normale omstændigheder havde jeg sjældent lyst til at springe min meditation over. Men der var situationer, som nu for eksempel denne her eksamensskrivning, der kunne slå mig ud af kurs. Jeg tog en dyb vejrtrækning og stillede mig selv to spørgsmål. Har du tænkt dig at børste tænder i aften? Og hvorfor er det nu du mediterer?

Egenomsorg er en del af et økosystem

Da jeg så på de to tegningerne, der mødte mine øjne, hæftede jeg mig ved, at meget af det jeg forbandt med selvomsorg, netop var det, der gav mig hverdagspassion. Alligevel kunne der ikke sættes lighedstegn ved de to, for det var som om, at hvor egenomsorgen var indadvendt og handlede om hvordan jeg opretholdt min hverdagsbalance, var hverdagspassion noget mere.

Er det yoga eller sund fornuft?

På baggrund af disse betragtninger tænker jeg af og til, at begreber som yogisk- eller ayurvedisk livsstil er lidt fjollede. For i bund og grund handler det jo om sund fornuft og opretholdelsen af ens hverdagsbalance. Men måske er narrativet omkring yoga og ayurveda mere eksotisk og dermed mere motiverende for os.

Vejrskifte og egenbalance

Ayurveda er heldigvis også indrettet sådan, at vi som individer har mulighed for at tage ansvar for- og justere vores daglige praksis (dinacharya), så vi kan opretholde det, der udgør balancen for netop vores system. Det betyder altså, at det ikke er alle der oplever forårsvejrets omskiftelighed som en udfordring.