Egenomsorgs-klubBEN

Her lærer du stille og roligt at bruge Ayurveda, så det bliver nemmere at vælge den egenomsorg, som passer til dig, din hverdag og dine eventuelle udfordringer. 

 
 
 

Jeg hedder Janni Ide Daugaard og i egenomsorgsklubben kombinerer jeg ideen om et onlinemagasin med fællesskab og crowdfunding – naturligvis funderet i Ayurveda og egenomsorg .

Som ‘patreon’ og medlem af egenomsorgsklubben får du nemlig både viden om Ayurveda, inspiration til konkret egenomsorg samt et klubformat der gør dig til en del af et fællesskab. Og så støtter du mig, mens jeg skriver på min kommende bog om hverdagsbalance.

Du er ikke alene om at mangle overskud til at gøre noget godt for dig selv i hverdagen. Og du er heller ikke alene om at mærke et stik af dårlig samvittighed ved tanken om at sætte dig selv først.
— Janni Ide Daugaard

Ayurveda stammer fra Indien og er udviklet sideløbende med yoga. Kort fortalt er det én ud af flere østlige traditioner, hvor man anskuer sundhed ud fra et helhedsperspektiv. Derfor gives der også konkrete forslag til egenomsorg, der kan hjælpe dig med at opretholde fysisk og mental velvære i hverdagen. 

I magasin-delen af klubben får du både konkrete eksempler på egenomsorg samt overkommelige bidder af den viden – altså udvalgte ayurvediske teorier – som ligger bag de konkrete anbefalinger til hverdagens egenomsorg. Hensigten med denne viden er, at du stille og roligt lærer at bruge Ayurveda, så det med tiden også bliver nemmere for dig at vælge den egenomsorg, som passer til dig, din hverdag og dine eventuelle udfordringer. 

Fordi du bliver medlem af en klub, hvor vi mødes i online ceremoni fire gange om året, får du også en fornemmelse af, at du ikke er alene. Du er ikke alene om at nedprioritere din egenomsorg, når hverdagen kører af sted. Du er ikke alene om virkelig gerne at ville gøre noget godt for dig selv og samtidig mærke, at du mangler overskuddet til at gøre tankerne til handling. Og du er heller ikke alene om at mærke et stik af dårlig samvittighed ved tanken om at sætte dig selv først. 

På en måde kan man sige, at det, der presser dig i hverdagen, presser også Ayurveda som sundhedsvidenskab. Derfor kan vi med fordel trække Ayurveda og grundforståelsen bag vores egenomsorg ud af den hurtige kontekst, som vi møder mange steder i hverdagen – blandt andet på sociale medier. Derfor inviterer jeg dig med egenomsorgsklubben ind i et rum med et langsommere tempo, selvom vi er online.

Fordi Ayurveda ikke tilbyder et ‘quickfix’, er der heller ikke en bestemt slutdato for din egenomsorg.
— Janni Ide Daugaard

Med Ayurveda får du inspiration til en praksisbaseret livsstil – et ‘slowfix, der støtter dig i at opretholde eller genskabe din hverdagsbalance. 

Den egenomsorg, som jeg foreslår i klubben, er simpel i sin natur. Men som nævnt er det en fordel, at du har en grundforståelse for Ayurveda, så du bedre kan vælge mellem de konkrete forslag på egenomsorg, som jeg deler. Ellers risikerer du, at din egenomsorg bliver endnu et stressende eller overvældende element i din hverdag. 

PRAKTISK INFO

Det koster kr. 37,50 om måneden at være ‘patreon’ i egenomsorgsklubben. For det beløb får du: 

VIDEN & INSPIRATION: I løbet af et år får du minimum 12 artikler om Ayurveda med konkrete forslag til egenomsorg. Alle artikler indtales, så du bestemmer selv om du vil læse eller lytte til dem.

FÆLLESSKAB: Fire gange om året mødes vi i en nærende online ceremoni. Her kan du se og mærke, at du ikke er alene. Derudover er en ceremoni en invitation til at træde ud af hverdagen for en stund og åbne dig for at møde din fantasi, din intuition og din iboende visdom.

MOTIVATION: For mange er viden og fællesskab en motivationsfaktor i sig selv. Derudover deler jeg af og til også forskellige refleksionsøvelser, der kan hjælpe med at opretholde din motivation for at tage ansvar for din fysiske og mentale velvære i hverdagen.

Udover ovenstående har du som bonus også adgang til tre yogavideoer med ‘slow yoga’ samt tre guidede meditationer. Du kan bruge disse som en del af din praksis, hvis det giver mening for dig.